Model Åbne-lukke modellen

Åbne-lukke modellen tager udgangspunk i en relevant case (se metode herunder). En udfordring kan findes i et konkret behov hos en ekstern virksomhed eller organisation, i større samfundsmæssige problemstillinger, i megatrends eller de studerendes egne ønsker og visioner for et konkret projekt eller problem.

Åbne-lukke modellen baseres på, at der findes en relevant problemstilling fra starten af kurset eller forløbet, og går derfor direkte til idégenerering i åbnefasen. Erfaringer fra andre forløb, er dog at det er vigtigt, at de studerende får tid til at arbejde med selve problemsformuleringen og eventuelt reformulere den på baggrund af deres viden, brugertests, feltarbejde etc. Det kan derfor være en fordel at indarbejde det i kursusforløbet. Find konkrete metoder herunder.

I åbnefasen udforskes emnet uden kritik og bedømmelser. Alle erfaringer, relevant viden, tanker og idéer lægges væk. Fokus er ikke på at træffe beslutninger, men på at kigge på emnet fra alle relevante vinkler. Åbnefasen kan strække sig over et par minutter op til flere timer, afhængig af emnets vigtighed og kompleksitet.

I denne fase handler det om at afspore vanetænkning og kombinere nye idéer og tanker.  De studerende kan med fordel starte åbnefasen med metoden Hvordan kan vi…? – spørgsmål. Metoden sikrer et fælles udgangspunkt for gruppens idégenerering samt et mere nuanceret billede af den oprindelige problemstiling. Dernæst kan igangsættes en række brainstormingøvelser, se nedenfor. Afprøv gerne forskellige teknikker for at opnå det bedste resultat.

Overbliksfasens formål er at analysere, systematisere og kategorisere det materiale, tanker og idéer, der er lagt frem i åbnefasen. Det er vigtigt ikke at dømme og udelukke idéer i denne fase, men have fasens formål om at skabe mønstre og sammenhænge for øje.

I denne fase er det vigtigt at en facilitator (underviser) sikrer at gruppen ikke diskuterer og vurderer idéer. Der skal derimod opfordres til at danne nye kombinationer og nye idéer.

I lukkefasen gælder det om at udforske, udbygge og konkretisere idéerne.

I denne fase udvælger man de mest værdiskabende idéer og omsætter dem til beslutninger. I denne fase vil man ofte opdage, at det ikke blot er en idé, der løser udfordringen, men at flere idéer indgår i et koncept. Et koncept består dog altid af en kerneidé, som er løsningens dna, men den kan ikke stå alene og vil ofte indgå i et system af aktører, oplevelser og praktiske begrænsninger og muligheder.

Det er her idéerne skal testes. Igennem tests vil man hurtigt opdage, om en idé har det nødvendige potentiale til at løse den oprindelige udfordring. Nogle af de mest anvendte  metoder til test er prototyping og brugertests. Men også visualiseringer og brugerrejser er effektive metoder til at udfolde idéen/konceptet.

Handlefasens formål er at fokusere på, hvordan idéen udføres og realiseres. For at et koncept kan skabe værdi, er det vigtigt at fokusere på en handleplan. Det betyder at de studerende skal forholde deres koncept til elementer som kundesegmenter, markedsanalyser, kommunikation, distribution, økonomi etc.

Der er forskellige muligheder for underviseren og de studerende for at arbejde med denne sidste fase;

1. Kurset kan tilrettelægges så det afsluttes med deltagelse  idé eller innovationskonkurrencer (se mere nedenfor)
2. Kurset kan afsluttes med et studenteroplæg for relevante partnere for konceptet
3. Kurset kan inddrage konkrete outputs som en skriftlig redegørelse for en forretningsmodel eller lignende