Read more Plus Minus My favourites OmVærktøjskassen til innovation og entreprenørskab i undervisningen Favourite Download pdf-file Facebook

En brugerrejse er en visuel, kronologisk fremstilling af brugerens oplevelse med at interagere med et produkt eller en service. Brugerrejsen anvendes til at kommunikere omkring kvaliteten af eksisterende og nye produkter/services – både internt i gruppen af studerende, samt eksternt med brugere og andre aktører.

Fordelen ved at udvikle en brugerrejse at beskrive brugerens nuværende praksis, er at brugerrejsens format giver mulighed for at undersøge og kommunikere brugerens oplevelse, hvilket er særlig nyttigt som opfølgning på research (f.eks. ObservationerEtnoraid og Kvalitative interviews) inden idé- og konceptudvikling påbegyndes.

Fordelen ved at udvikle en brugerrejse, når man udvikler nye koncepter, er at man bevarer fokus på, hvordan en potentiel løsning opleves fra brugerens perspektiv. I den forbindelse giver brugerrejsens format mulighed for, at man kan teste antagelser om, hvordan et et produkt eller en service egentlig fungerer og forhåbentlig skaber værdi for brugeren og andre relevante aktører.

Vejledning

Kortlægningen af brugerrejsen fungerer rigtig godt, hvis man noterer de enkelte trin af brugerrejsen på post-its, så disse kan flyttes rundt og sammensættes i takt med at der udvikles en oversigt af brugerrejsen.
For at bevare overblikket kan du benytte en bestemt farve post-its til brugerens konkrete aktiviteter og separate farver til andre elementer, såsom spørgsmål og nye idéer

Brug evt. en af skabelonerne, som findes under menu punktet DOWNLOADS

Når der skal udvikles en brugerrejse omkring en EKSISTERENDE PRAKSIS

  • De studerende udvælger målgruppe og en proces, som de har observeret i praksis.
  • Afgræns en passende tidsperiode for brugerrejsen, det kan være timer eller dage afhængigt af, hvad der er relevant at beskrive
  • Inddel brugerrejsen i faser (f.eks. før, under og efter)
  • Dernæst illustreres på en tidslinje brugerens aktiviteter trin for trin, som viser brugerens oplevelse med at anvende og interagere med produktet/servicen.
  • Ved udarbejdelsen af brugerrejsen kan de studerende notere sig, hvilke behov og problemer, som de ønsker at undersøge nærmere.
  • Brugerrejsen bør kvalificeres ved at gennemgå og teste den med brugere og andre relevante aktører, for derved at få større indsigt i brugernes nuværende praksis.

Når der skal udvikles en potentiel brugerrejse omkring et NYT KONCEPT:

  • Når de studerende har udviklet et nyt koncept for et produkt eller service, udvælges processer, som er relevante at beskrive visuelt via en brugerrejse.
  • Start med at udvælge målgruppe(r) for konceptet
  • Afgræns en passende tidsperiode for brugerrejsen, det kan være timer eller dage afhængigt af, hvad der er relevant at beskrive
  • Inddel brugerrejsen i faser (f.eks. før, under og efter)
  • Dernæst illustreres på en tidslinje brugerens aktiviteter trin for trin, som viser, hvordan brugeren interagerer med og oplever produktet eller servicen
  • Brugerrejsen for et nyt koncept bør kvalificeres ved at gennemgå og teste den sammen med potentielle brugere og andre relevante aktører.

Værd at overveje

Se evt. metoden Service Blueprint, som er en udbygget, avanceret version af brugerrejsen, hvor man inddrager dimensioner omkring de bagvedliggende processer, som understøtter brugerens oplevelse af en given service.

Forberedelse

De studerende bør forinden have udført research (f.eks. ObservationerEtnoraid og Kvalitative interviews) om praksis og have udvalgt en bruger samt have en idé om, hvad brugerrejsen skal anvendes til.
De studerende får undervejs brug for tuscher, store ark papir eller post-its.

Kilder

Beyer, H., & Holtzblatt, K. (1997). Contextual design: defining customer-centered systems. Elsevier.
Prahalad, C. K., & Ramaswamy, V. (2004). Co-creation experiences: The next practice in value creation. Journal of interactive marketing, 18(3), 5-14.
Sanders, E. B. N., & Stappers, P. J. (2008). Co-creation and the new landscapes of design. Co-design, 4(1), 5-18.

Tilbage til metodeoversigten