Read more Plus Minus My favourites OmVærktøjskassen til innovation og entreprenørskab i undervisningen Favourite Download pdf-file Facebook

Deltagerobservation er en etnografisk metode til feltarbejde, hvor grundtanken er at opnå indsigt i kulturelle miljøer ved både at observere og aktivt deltage i dem. Deltagerobservation er oplagt, når man skal gå eksplorativt til værks i starten af et projekt og som udgangspunkt for og vigtigt supplement til kvalitative interviews.

Helt konkret kan metoden anvendes til at undersøge specifikke aktiviteter (eks. arbejdsgange, fritidsaktiviteter, fællesspisning) i et afgrænset miljø (eks. et undervisningslokale, en banegård, et hospital, i hjemmet).

I forbindelse med feltarbejde er deltagerobservation særligt egnet til at undersøge fænomener og praksis, som ellers kan være vanskelige at afdække gennem interviews. Det kan være aspekter, som informanterne måske ikke kan erindre, forklare, eller er bevidste omkring. Deltagerobservation kan desuden benyttes til at undersøge eventuelle forskelle på hvad der siges, og hvad der rent faktisk gøres. Den viden kan efterfølgende bruges til at gøre spørgsmålene i kvalitative interviews mere relevante og bidrage med væsentlige indsigter om den empiriske kontekst.

Vejledning

Nedenfor finder du vejledning i forhold til aktiviteter før, under og efter deltagerobservation.

Før deltagerobservation

  • Inden deltagerobservationen påbegyndes skal det klargøres, hvor lang tid der ønskes at bruges på deltagerobservationen, og om der kan opnås adgang til den pågældende aktivitet og rum.
  • Overvej derudover hvad der er etisk forsvarligt. Det er som udgangspunkt altid en god idé at informere de personer, der indgår, om deltagerobservationen.
  • Forbered en kort forklaring af, hvem I er, og hvad jeres ærinde er. Dette kan bruges til at informere relevante personer i løbet af deltagerobservationerne samt på forhånd (hvis nødvendigt).
  • Aftal internt, hvem der gør hvad  – hvem skriver noter, hvem tager evt. billeder, hvem fokuserer udelukkende på at deltage?
  • Klargør hvad formålet med deltagerobservationen er:
    • Hvis formålet er, at formulere nye tanker, idéer og hypoteser, fokuser da på åben observation, dvs. at være med i så mange forskellige sammenhænge som muligt og afprøve forskellige indfaldsvinkler og være nysgerrig.
    • Er formålet derimod, at videreudvikle løse antagelser og afprøve hypoteser, er det en god idé at foretage fokuseret observation, hvor man på forhånd ved hvad man skal kigge efter. Ofte er der tale om en vekselvirkning mellem åben og fokuseret observation.
  • Inden deltagerobservationen påbegyndes udarbejdes en observationsguide. Til inspiration kan du benytte denne skabelon til en observationsguide, som indeholder udvalgte fokuspunkter vedr. deltagerobservationen 

Under deltagerobservation

  • De studerende dokumenterer deres observationer vha. f.eks. noter, billeder og eventuelt film.
  • Vær opmærksom på, at observationer skal foretages med et åbent sind. Det kan være svært at vide, hvad man skal fokusere på, derfor er det vigtigt, at de studerende indsamler så meget kvalitativ data som muligt, som de kan analysere efterfølgende.
  • Graden af deltagelse kan variere afhængig af den konkrete situation; om der eksempelvis er tale om en stor offentlig begivenhed, hvor der kun er mulighed for en lav grad af interaktion med de andre deltagere, eller et mindre og afgrænset rum, hvor observatøren tydeligt indgår i den sociale interaktion. Sørg for så vidt muligt at deltage aktivt og samtale med de andre tilstedeværende.

Efter deltagerobservation

Observationer vil altid være personlige og unikke. De kan derfor ikke kvantificeres, men ved at anvende div. analysemetoder som nævnt ovenfor kan data fra observationer omsættes til indsigter, som kan inspirere udviklingen af nye løsninger.

Værd at overveje

Det kan være en god idé at gentage deltagerobservationer på det samme sted og vedr. samme type aktivitet for at højne kvaliteten af feltstudiet.
Det er effektivt at følge deltagerobservationer op med kvalitative interviews med nøglepersoner, hvor observationerne bruges som en referenceramme, der muliggør dyberegående indsigter.

Forberedelse

  • Klargør formålet med at lave deltagerobservation og lav evt. en observationsguide.
  • Medbring materialer til dokumentation: notesblok, kuglepen og kamera (smartphone). Hvis de studerende er inddelt i større grupper, så sæt dem til at observere alene eller to personer sammen. Skriv noter hver for sig og sammenlign observationer efterfølgende.
  • Lav evt. aftaler med relevante aktører på forhånd, hvis observationer foregår på privat område.

Kilder

Lars Kaijser & Magnus Öhlander (red): Etnologiskt Fältarbete, Studentlitteratur (1999)
Kirsten Hastrup, Cecilie Rubow & Tine Tjørnhøj Thomsen: Kulturanalyse, Kort fortalt, Samfundslitteratur (2011).
Aull-Davies, Charlotte, Reflexive Ethnography, Routledge, 2008
Czarniawska, Barbara, Shadowing and other techniques for doing fieldwork in modern societies, Liber AB, 2007
Ehn, Billy og Löfgren, Orvar, The Secret World of Doing Nothing, University of California Press, Berkeley 2010
Ehn, Billy og Löfgren, Orvar, Kulturanalyser, Klim, 2006

Tilbage til metodeoversigten