Designtænkning

Alle mennesker har en medfødt evne til at designe (Cross, (2011)), og designtænkning kan læres og praktiseres af personer med mange forskellige typer fagligheder og baggrunde. Designtænkning er en tilgang inspireret af designpraksis (Lawson (2005), Cross (2007)), som indebærer en ikke-lineær proces med helhedsorienteret analyse af problemet samt udforskning af mange forskellige mulige løsninger før udvikling og implementering af en endelig løsning. En proces som kræver, at den udøvende designtænker formår bevidst at skifte mellem divergent tænkning og konvergent tænkning. Indsigt i og nysgerrighed på menneskers behov, adfærd og kontekst er afgørende for at kunne kvalificere både problemforståelse og udvikling af nye meningsfulde og værdiskabende løsninger.

Et centralt element i designtænkning er, at benytte visuelle og taktile repræsentationer (f.eks. skitser, prototyper, diagrammer, modeller, etc.) for at kommunikere, vurdere og kvalificere viden og idéer, idet tale og tekst ikke i sig selv er nok til at understøtte dialog og udvikling i denne type proces. (Se evt. Brandt (2007) og Carlile (1997))

Designtænkning egner sig især som en tilgang til at løse komplekse problemer, ”wicked problems” (Rittel (1973), Buchanan (1992)), dvs. åbne problemstillinger, som er vanskelige at afgrænse, og som ofte afføder nye problemer i forsøget på at løse dem. I den type problemløsning er det nødvendigt at kunne inddrage viden fra mange fagområder for at anskueliggøre problemet fra mange forskellige vinkler og samarbejde om at udvikle innovative løsninger.

Designtænkning blev bragt ind i en kommerciel kontekst i starten af 00’erne da konsulentvirksomheden IDEO skabte fokus på at anvende designtænkning som en strategi til at skabe innovative produkter og services baseret på indsigt i menneskelig adfærd, teknologi og forretningsmuligheder.

Principper for design tænkning:

  • Kvalificer problemforståelse ved at undersøge problemet fra mange perspektiver, og om det egentlig er det rigtige problem, der fokuseres på. Problemet skal sandsynligvis redefineres flere gange i løbet af processen.
  • Kvalificer idéer til løsninger kontinuerligt med potentielle brugere, kunder og andre relevante interessenter for at vurdere idéernes potentiale
  • Arbejd visuelt og taktilt med repræsentationer af viden og idéer
  • Byg prototyper til at kommunikere og teste idéer til løsninger med relevante aktører
  • Vær nysgerrig og inddrag ekstern feedback og nye indsigter, der kan ændre dine idéer

 

Vejledning

Design tænkning kan anvendes som en tilgang til innovation i din undervisning, hvor man bruger principperne fra design tænkning i forhold til problemløsning, som beskrevet ovenfor.

Der findes mange bud på procesmodeller for design tænkning, og her præsenteres en proces med de fem faser: Empathize, Define, Ideate, Prototype, og Test, som Stanford d.school (2010) har defineret. Hver fase indeholder et bestemt fokus og tankesæt, og det er gældende for alle faser, at de studerende arbejder med at omsætte indsigter og viden til fysiske repræsentationer for at viden overføres optimalt i mellem hver fase og imellem de studerende.

Du kan vælge at lade disse faser udgøre temaer for dit undervisningsforløb og udvælge passende metoder under hver fase som struktur for processen. Dette kan f.eks. gøres ved, at de studerende præsenterer eller afleverer delresultater fra fasens aktiviteter med henblik på at de kan få feedback af dig som underviser og f.eks. eksterne opdragsgivere, faglige eksperter, brugere eller andre relevante aktører. Modellen skal dog ikke anvendes som et stringent styringsværktøj for et kronologisk udviklingsforløb, men anvendes fleksibelt og tillade iterationer undervejs. Du kan evt. lade det være op til de studerende at organisere deres proces med udgangspunkt i de fem nævnte faser for at give plads til mere iterativt og selvstændigt arbejde med deres projekter.

 

 

VÆRD AT OVERVEJE

I nogle faglige sammenhænge kan design tænkning opleves som meget anderledes fra den typiske akademiske undervisning, da processen indebærer divergent tænkning og iterative processer uden et korrekt facit. Derfor kan det være en god idé at kommunikere dette i undervisningen og overordnet set sørge for, at divergent tænkning og iterative processer ikke modstrider med kursets læringsmål.

Hvis du skal sammensætte teams, er det mest optimalt, at teamsne består af studerende med forskellige faglige baggrunde. Hvis du har studerende fra den samme faggren, så sørg for at de studerende inddrager andre faglige perspektiver end deres eget f.eks. ved at udføre feltarbejde, ekspertinterviews og anden relevant research.

 

Eksempler på anvendelse

Kursusplan med designtænkning for kurset Thematic Course in Food Innovation and Health, FOOD, SCIENCE, KU, 2016.

Beskrivelse af workshop med design tænkning som en tilgang i kurset Introduction to Consultancy, IFRO, SCIENCE, KU, 2015.

Læs om kurset Entrepreneurship and Innovation 2013/2014 (IFRO, SCIENCE),  som anvender designtænkning.

 

    Faser

  • Dyk dybt ned i brugernes hverdag og de faglige aspekter af projekt-udfordringen.

  • Skab mening ud af data og afgræns udfordringen.

  • Anvend divergent tænkning til at udvikle idéer til mange potentielle retninger og løsninger.

  • I designtænkning prototypeudvikler man ikke kun produkter men også f.eks. services, oplevelser og processer.

  • Prototyper bør testes – gerne mange gange.