I løbet af de sidste 10-20 år er der opstået større fokus på det fysiske rum, som fordrende for innovations- og kreativitetsprocesser og projektejerskab. Typen af innovationsrum spænder fra højteknologiske rum til fleksible, midlertidige rum, hvor alt kan flyttes, og hvor muligheden for at påvirke og integrere rummet i arbejdsprocessen foretrækkes. Der diskuteres stadig, hvorvidt rum overhovedet er nødvendige for kreativitet, og forskningen har ikke et endegyldigt svar. Men der er dog en bred enighed om, at et rum og fysiske materialer gør noget ved mennesker. Rum kan overraske og inspirere, samt signalere et skift fra det ene til det andet (Darsø, 2013).
Særligt den symbolske værdi i skiftet synes at have en effekt i læreprocessen omkring innovation. Den fysiske arbejdsstation eller projektrummet, der ikke er det traditionelle auditorium, er med til at understrege kursets anerledes form i forhold til fx forelæsninger. Ikke mindst så opfordrer det til en helt anden arbejdsform, hvor visualiseringer og prototyper anvendes på lige fod med klassiske tekster og kompendier. Dertil kan det fysiske rum understøtte et tilhørsforhold og et samlingssted for et team, som måske ikke har arbejdet sammen før, og hvor rummet eller transformationen af rummet kan være relationsskabende og identitetsopbyggende.
