Aktantmodellen (Greimas, 1973) anvendes traditionelt til at undersøge og beskrive relationer, funktioner og handlinger i en historiefortælling. Modellen kan dog også være et effektivt værktøj til at initiere udviklingsprocesser gennem fortællescenarier. Aktantmodellens særlige styrke er at den fungerer som en tjekliste over projekters centrale aktører og samtidigt skaber et sammenhængende billede af relationer, funktioner og mulige handlinger. Aktantmodellen kan kort sagt anvendes som redskab til identificering af mulige udviklingsstrategier, projektplanlægning og kommunikation.
Aktantmodellen består af 6 roller, som kaldes for aktanter:
- Subjekt – Hvem er “hovedpersonen”?
- Objekt – Subjektet har altid et projekt, et mål eller noget han/hun vil have fat i.
- Modstander – Hvem eller hvad prøver at forhindre subjektet i at nå objektet?
- Hjælper – Hvem eller hvad hjælper subjektet med at få objektet?
- Giver – Hvem eller hvad giver objektet væk?
- Modtager – Hvem eller hvad får objektet til sidst?
Aktanterne er fordelt på tre akser:
- Projektakse – Viser subjektet (hovedpersonen) og objektet (hovedpersonens mål).
- Konfliktakse – Konfliktaksen viser hjælperen og modstanderen, der forsøger hhv. at hjælpe og forhindre subjektet i at opnå sit mål.
- Kommunikationsakse – Enden på historien afbildes med giveren og dennes overdragelse af objektet til modtageren (som ofte er den samme som subjektet).
Ved at indsætte forskellige interessenter eller begreber på de 6 aktantpladser tydeliggøres udviklingsprocessens logik i en enkel model, som kan fungere som rettesnor for den videre udvikling.
