Vejledning
Metoden er delt op i 2 dele, hvor den første halvdel fokuserer på præsentationer af projektidéer og deltagerne selv og interaktioner omkring projekter, mens der til den anden halvdel inviteres eksterne gæster med til at dele erfaringer og mål.
FØRSTE DEL
10 min: introduktion til programmet for workshoppen – fokuser særligt på, at dette er muligheden for at udvide sit netværk og få feedback fra uventede perspektiver.
30 min: alle deltagere præsenterer dem selv og deres foreløbige idé for hele holdet. Hvis du har den faglige viden eller en relevant samarbejdspartner til det, kan du supplere dette med et oplæg om præsentationsteknik og feedback til deltagerne på deres præsentationer.
30 min: 2-og-2 skal én studerende øve sig på at stille spørgsmål til den anden om deres projekt og dem selv i 5 minutter, før de bytter. Formålet er her at fokusere på empatien for samtalepartneren og den konkrete definition af deres udfordringer, som de ser dem. Dette kan suppleres med materiale om faserne Empathize og Define i Design Thinking – udskift blot brugeren med passende betegnelser.
15 min: Der samles op i hele gruppen på, hvad man har fået ud af henholdsvis præsentationer og spørgsmålsrunder. Skal man eksempelvis gentænke dele af sit projekt? Hvad har man lært? Der kan afsættes 5 minutter til at skrive refleksioner ned i logbogsarket.
ANDEN DEL
Prøv hvis muligt at have 3 deltagere placeret ved et bord med 3 gæster, så selvom der i metoden lægges op til samtaler 2-og-2, så kan man også snakke på kryds og tværs. Det gør situationen mindre presset for de enkelte deltagere.
5-10 min: velkomst til alle og forklaring af workshoppens formål som værende netværksdannelse, uforpligtende samtaler og læring fra hinanden. Del eventuelt spørgsmålene fra tip 4 i roadmap’et.
25 min: samtale mellem 1 deltager og 1 gæst
25 min: deltagerne skifter til et nyt bord, mens gæsterne bliver siddende og ny samtale mellem 1 deltager og 1 gæst.
25 min: deltagerne skifter til et nyt bord, mens gæsterne bliver siddende og ny samtale mellem 1 deltager og 1 gæst.
10 min: fælles afslutning – alle bliver bedt om at skrive 3 take-aways ned.
Værd at overveje
Denne metode fungerer bedst, hvis den foregår på en spændende lokation som en relevant virksomhed eller et entreprenørskabsmiljø, da undervisningslokaler nemt kan blive for formelle til indholdet. Metoden kan desuden kombineres med en samtidig middag eller anden forplejning, så der netop kommer fokus på de uformelle samtaler og relationer. Vi foreslår, at der her inkluderes noget træning i præsentationsteknik forud for netværksdelen, da det styrker deltagernes redskaber til at få mest muligt ud af metoden.
Om Emphatize & Define i Design Thinking: Det vigtigste fokus for Emphatize-fasen er, at de studerende sætter sig ind i konteksten for eksisterende eller potentielle brugere relateret til deres udfordring. De skal skabe empati for brugerne og forsøge at forstå deres hverdag. Det handler om at være nysgerrig efter, hvad der optager brugerne, hvad der giver mening for dem, og hvilke interesser og værdier, de har. I denne fase indgår der også faglig research, hvor de studerende anvender deres respektive fagligheder til at fortolke og diskutere udfordringen. I Define-fasen skal de studerende kvalificere deres problemforståelse ved at skabe mening ud af den viden, som de fik fra forrige fase for at undersøge hvad problemet er og om det egentlig er det rigtige problem, der fokuseres på. Fasen indebærer flere iterationer, hvor de studerende må genbesøge deres problemformulering flere gange i takt med at de studerende får mere og mere viden om konteksten for problemet og om potentielle retninger for løsninger. Instruer i at formulere og afgrænse problemet, så det “kalder på” ambitiøse løsninger.
Forberedelse
Forud for metoden foreslår vi, at deltagerne har været igennem “Fugle i Luften”-metoden og siden har haft samtaler i deres netværk, som det også fremgår af roadmap’ets tip 4. Det kan være med til at styrke refleksionerne til denne metode, da anden halvdel af den består af samtaler med inviterede gæster fra forskellige virksomheder og organisationer. Derudover skal deltagerne forberede en 1 minuts præsentation af dem selv og deres foreløbige idé – medsend eventuelt materiale om præsentationsteknik.
Eksempler på anvendelse
“Patchwork/Network” er den anden af tre metoder udviklet i forbindelse med et co-curriculært forløb på Københavns Universitet målrettet at støtte de studerende i at etablere innovative eller entreprenørielle projektorienterede forløb. De to andre metoder kan findes nedenfor og hele projektet er beskrevet i casen “3 effektuelle metoder til innovative praksisprojekter” på Værktøjskassens hjemmeside.
Metoderne kan dog bruges til udvikling af alle projekter, hvor man vil basere indholdet på en kombination af faglige mål, samarbejde med partner(e) og effectuation teori.
