Read more Plus Minus My favourites OmVærktøjskassen til innovation og entreprenørskab i undervisningen Favourite Download pdf-file Facebook
Pocketguide_effectuation

I denne metode gentænker og tilpasser deltagerne deres projekter til en ny virkelighed efter at have introduceret dem til samarbejdspartnere mv. og deler nye erfaringer og udfordringer.

Forud for metoden skal deltagerne have været i gang med at researche samarbejdspartnere eller brugere og indsende ansøgninger eller kontakte dem for at snakke om mulige projekter og idéer. En del af dem skal gerne være tæt på at have lavet en aftale eller måske allerede have én om at samarbejde.

“Gentænk dit projekt” er den sidste af tre metoder udviklet i forbindelse med et co-curriculært forløb på Københavns Universitet målrettet at støtte de studerende i at etablere innovative eller entreprenørielle projektorienterede forløb. Metoderne kan dog bruges til udvikling af alle projekter, hvor man vil basere indholdet på en kombination af faglige mål, samarbejde med partner(e) og effectuation teori.

Om Effectual Cycle

I Effectuation logikken ses interaktion med andre mennesker, som en afgørende del af projektkvalificering og en vigtig succesfaktor. Udgangspunktet kan være en idé til et projekt eller et ønske om samarbejde med en eller anden man har mødt i forbindelse med projektafklaring. Det kan være en person man har mødt tilfældigt eller opsøgt bevidst. Interaktion med andre indebærer altid en grad af uforudsigelighed, der kan føre til nye indsigter eller ligefrem en fælles forpligtigelse til at gå videre. Interaktionen er alt fra oplysende samtaler til forpligtende samarbejde. Interaktion indebærer produktion af ny viden – nye indsigter – og dermed kan der opstå et behov for at korrigere og/eller gentænke projektet. Det gælder især når flere parter beslutter sig for at indgå i et forpligtende samarbejde. Det medfører typisk en markant forandring af projektet, da man ikke længere er én men to (eller flere). Når flere indgår i samme projekt tilføres projektet ikke kun flere kompetencer og ny kapacitet, men målsætningen forandrer sig typisk også på grund af deltagernes forskellige interesser. Det betyder at det projekt som du havde i tankerne fora begyndelse uden tvivl vil forandre sig hen ad vejen på en eller anden måde. Den effektuelle cyklus står netop for den konstante gentænkning af idéer, projektet og ens egne muligheder i det hele taget.

I forbindelse med det projektorienterede forløb sker der typisk det, at parterne må bøje sig mod hinandens interesser. Det sker f.eks. når studerende laver aftale om projekt med en ekstern virksomhed (og partner). Det er præcist det der ligger i den Effektuelle Cyklus, Crazy Quilt- og Lemonade-principperne, som er et afgørende teoretisk indspark til, hvordan idégenerering og -kvalificering kan styres. Projektudvikling foregår gennem lydhørhed over for andres gode råd, interesser og gennem forhandlinger.

OM SARASVATHYS PRINCIPPER FOR EFFECTUATION

Saras Sarasvathys teori om Effectuation (2001) beskriver en tilgang til handling og beslutningstagning i entreprenørskabsprocesser, hvor man med udgangspunkt i de midler man har til rådighed identificerer næste, bedste skridt for at opnå sine mål, samt løbende afstemmer mål, ressourcer og handlinger.

Vejledning

Denne metode handler som sagt primært om i et fællesskab at samle op på den virkelighed, som ens projekter har mødt, når deltagerne har været i gang med at finde samarbejdspartnere og brugere. Workshoppen skal sikre, at de oplevelser man har haft bliver brugt til på en konstruktiv måde at udfordre de enkelte projekter og gøre dem stærkere.

5-10 min: introduktion til programmet og formålet med workshoppen.

30 min: ved gruppeborde tages en runde enten i 2-og-2 eller ved hele bordet, hvor hver enkelt deltager deler sin nuværende status for projektet: hvem har de snakket med, hvad har de snakket om og hvilke udfordringer har der været?

15 min: i fællesskab stilles spørgsmål og deles udfordringer, som man ikke har haft løsninger på ved bordene eller blot ser som centrale. Dem forsøger man at italesætte og hjælpe hinanden.

15 min: Ved gruppebordene brainstormer deltagerne på mulige svar til spørgsmålet ”Hvad forventer du at lære eller blive bedre til i dit projekt?” – de får først 3-5 minutter til individuelt at skrive idéer ned, før de deles på bordet i gruppen, som afslutningsvis kan supplere med flere post-its.

15 min: deltagerne skriver kompetencer og evner op på en tavle for hele holdet, så de evt. kan lade sig inspirere af hinanden. Der er ingen tvang om at skrive sine egne svar op. I fællesskab tages det op, hvis der er nogen forståelsesspørgsmål til specifikke ord på tavlen.

15 min: individuelt udfylder de studerende et nyt blankt roadmap over deres projekt ud fra vores blanke template.

30 min: det deles ved gruppeborde eller i fællesskab og der gives feedback til de enkelte roadmaps.

15 min: afslutningsvis tages en snak om, hvordan gruppen eventuelt vil samarbejde videre i forløbet med deres projekter. Vi foreslår, at man tager 2 uformelle netværksmøder, mens de projektorienterede forløb foregår samt overvejer muligheden for, at man efter afslutningen på forløbene præsenterer sine projekter for hinanden sammen med, hvad man har lært undervejs.

Værd at overveje

Overvej, hvad der skal ske efter deltagerne har gennem workshops, hvor de har udviklet sine projekter. Det kan være fint, at man etablerer nogen uformelle møder, hvor man får mulighed for at dele sine erfaringer og udfordringer undervejs i realiseringsfasen.

Forberedelse

Inden denne workshop skal deltagerne have været i gang med at researche samarbejdspartnere og indsende ansøgninger eller kontakte dem for at snakke om mulige projekter. En del af dem skal gerne være tæt på at have lavet en aftale eller måske allerede have én. Deltagerne skal gerne indledningsvis have opdateret deres logbog og roadmap baseret på disse erfaringer. Denne workshop handler dermed mere om at gentænke projekterne til en ny virkelighed, dele nye erfaringer og udfordringer samt at se fremad.

Eksempler på anvendelse

“Gentænk dit projekt” er den sidste af tre metoder udviklet i forbindelse med et co-curriculært forløb på Københavns Universitet målrettet at støtte de studerende i at etablere innovative eller entreprenørielle projektorienterede forløb. De to andre metoder kan findes nedenfor og hele projektet er beskrevet i casen “3 effektuelle metoder til innovative praksisprojekter” på Værktøjskassens hjemmeside.

Metoderne kan dog bruges til udvikling af alle projekter, hvor man vil basere indholdet på en kombination af faglige mål, samarbejde med partner(e) og effectuation teori.

Kilder

Sarasvathy, S (2001): What makes entrepreneurs entrepreneurial. The Darden Graduate School of Business Administration

Sarasvathy, S et. al. (2011): Effectual Entrepreneurship. Routledge

Kristiansson, Michael René (2018): Entreprenør-Proces-Projekt. Hans Reitzels Forlag.

Tilbage til metodeoversigten