Sommerskoler

Et fagligt tema kan f.eks. være: serviceinnovation, bioinspireret innovation, cleantech innovation eller digitale services,hvor læringsmålene for kurset bliver indfriet gennem det faglige tema.

Det faglige tema afhænger først og fremmest af det udbydende institut og undervisningsressourcer til rådighed. Når der skal vælges tema for sommerskolen kan du undersøge, hvilke typer af sommerskoler, der allerede udbydes/har være udbudt og hvilket fagligt tema, som er interessant og inspirerende – både i forhold til din egen deltagelse og de studerendes innovationsprojekter, men også i forhold til at kunne samle en undervisergruppe, rekruttere studerende og involvere relevante, eksterne eksperter og praktikere, organisationer og virksomheder. Her bør du især være opmærksom på, hvordan det faglige tema kan give mulighed for, at de studerende anvender deres akademiske viden i det tværfaglige udviklingssamarbejde.

Følgende opgaver skal håndteres af koordinatoren af en sommerskole:

• Kursustilmelding og registrering: på en tværfaglig sommerskole kan det give en del administrative udfordringer og være tidskrævende at håndtere kursustilmeldinger fra studerende fra mange fagdiscipliner og evt. motiverede ansøgninger.
• Samarbejde med eksterne aktører: Samarbejdet kræver forberedelse før kurset og koordinering i løbet af kurset. Læs mere her om innovationscases og eksternt samarbejde.
• Koordinering af tværfaglige undervisergrupper: rekruttering af undervisere og aftale undervisning med disse skal også organiseres.
• Kommunikation: Formidling til studerende, undervisere og eksterne aktører om kursets afvikling er en vigtig faktor for en velorganiseret sommerskole.

Sommerskolen skal være fuldstændig tilrettelagt inden kursusstart, da der ikke er tid til at justere indhold og format ret meget i løbet af kurset. Derfor anbefales det at tilknytte en koordinator, som sørger for rammesætning og praktisk koordinering.

De fysiske faciliteter og indretning kan understøtte og iscenesætte det faglige tema og engagere og inspirere de studerende, og det er vigtigt, at de studerende har mulighed for at etablere sig med deres projektteams i egne arbejdsstationer for at kunne udfolde deres projekter og præge rummet med visuelt materiale fra feltarbejde, research, idéudvikling, mv.

Rummet (F.eks. Haner, U. E. (2005)) og arbejdet med visuelle materialer har stor betydning (Feks. Razzouk, R., & Shute, V. (2012)) for kreativitet og problemløsning. De studerende skal kunne anvende visuelle repræsentationer af f.eks. viden fra research og idéer i forbindelse med analyse af komplekse problemer og iterativ udvikling af løsninger, og den rumlige indretning skal imødekomme den arbejdsform. At arbejde visuelt og bruge rummet til projektarbejde er især velegnet i forbindelse med tværfagligt samarbejde, hvor der er behov for at kommunikere på tværs af faggrænser. Visuelle og håndgribelige materialer såsom prototyper og skitser kan således understøtte dialogen om komplekse emner både imellem studerende fra forskellige faglige discipliner, men også til alle andre involverede aktører tilknyttet kurset og de studerendes projekter.

Prioriter derfor det fysiske miljø, og sørg for at der i løbet af hele kurset er adgang til de samme fysiske faciliteter, som er egnede til gruppearbejde og inspirerende at opholde sig i. Overvej følgende punkter i forhold til lokaler og indretning for sommerskolen:

• Arbejdsstationer: De studerende skal kunne tilgå arbejdsstationer/projektrum i et samlet område i løbet af hele kurset for at kunne arbejde effektivt med projekterne. For at kunne facilitere grupperne, er det vigtigt at arbejdsstationerne er placeret i samme område, f.eks. i et stort rum, hvor arbejdsstationer inddeles med rumdelere.
• Materialer: De studerende får som minimum brug for kontorartikler såsom post-its og flipoverpapir. Det kan også være nødvendigt med mindre værksteder, hvor de studerende kan bygge prototyper. Se evt. en oversigt her med materialer til et simpelt prototyping-kit. Du kan også samarbejde med laboratorier, biblioteker eller værksteder. Hvis kurset vægter mere detaljeret prototyping kan du evt. overveje at kontakte KUB Nords 3 D værksted.
• Iscenesættelse: De fysiske faciliteter kan indrettes med referencer til det faglige tema eller foregå i nærheden af relevante faglige miljøer, som giver associationer til kursets tema. Brug de faciliteter der er til rådighed og lad gerne overraskende og anderledes elementer indgå for at inspirere. Det er dog naturligvis vigtigst med funktionelle lokaler frem for anderledes lokaler, hvis du skulle stå over for den prioritering. I løbet af kurset kan du opfordre de studerende til at indrette deres arbejdsstationer, hvilket du kan finde en vejledning til her i Gruppens arbejdsrum og identitet

Procesdesign
Det er derfor vigtigt med et velstruktureret procesdesign for det kursusforløb, som de studerende skal igennem, og du bør have alt på plads inden kursusstart, da der i løbet af kurset ikke er tid til at ændre på procesdesignet. Når du skal tilrettelægge processen for en sommerskole, overvej da:

• Vælge en overordnet tilgang eller procesmodel for din sommerskole
• Beslutte hvilke aktiviteter de studerende skal gennemgå, samt hvordan disse understøtter læringsmålene for kurset.
• Brug løbende milepælsleverancer som styreværktøjer for de studerende, som hænger godt sammen med aktiviteter og læringsmål for kurset. Gør det transparent for de studerende hvad kriterierne for en god leverance er og diskuter med de studerende, hvad der kvalificerer en god leverance.
• Brug workshops til at give de studerende metoder og redskaber, som de kan bruge i kurset, men også i andre sammenhænge senere i deres studier.
• Kombiner undervisningsformer såsom vejledningssessions, workshops, projektarbejde og forelæsninger for at skabe et godt flow og sammenhæng i kurset
• Brug en drejebog til at planlægge processen i detaljer.

Facilitering
Facilitatorer kan hjælpe de studerende med at forstå øvelser, metoder eller til at navigere i processen, træffe beslutninger, samt motivere og hjælpe i forbindelse med gruppearbejde og evt. usikkerheder eller konflikter. De studerende kan også drøfte anvendelse af metoder og teoretiske spørgsmål om innovation og kreativitet med facilitatoren. Sørg derfor for at tilknytte facilitatorer, som kan guide de studerende imod en konstruktiv proces.

Hvis der er ressourcer til det, kan du vælge at have én facilitator per projektgruppe eller lade to projektgrupper deles om en facilitator. Det kan også lade sig gøre med én facilitator, som faciliteterer alle projektgrupper.

Facilitatoren mødes med de studerende jævnligt, og de studerende skal forberede spørgsmål eller mødeemner til hvert møde.