Read more Plus Minus My favourites OmVærktøjskassen til innovation og entreprenørskab i undervisningen Favourite Download pdf-file Facebook
Pocketguide_effectuation

Baggrund

Projektorienterede forløb, bedre kendt som praktik, er blevet stadig mere almindelige og betydningsfulde på de videregående uddannelser. Disse forløb er imidlertid forbundet med forskellige udfordringer. Det skyldes, at der er tale om relativt komplekse samarbejder med flere forskellige interessenter og dagsordener. Det er en udfordring at bringe forskellige interesser og agendaer i samklang, så forløbet kan opfattes som en succes for alle de involverede parter, som består af tre primære interessenter: 1) Den studerende, 2) ekstern partner eller arbejdsplads og 3) den videregående uddannelsesinstitution.

På den baggrund blev der på Søndre Campus på Københavns Universitet sat gang i et pilotprojekt, hvor der baseret på principperne fra effectuation modellen blev udviklet 3 metodebaserede workshops. Disse skulle styrke de studerendes projektorienterede forløb og dreje dem i en mere innovativ og entreprenøriel retning.

Metoderne blev udviklet på baggrund af en ny bog “Entreprenør: Proces – Projekt” af daværende lektor på Institut for Informationsstudier Michael Kristiansson.

Processen

I projektet har studerende på primært Det Humanistiske Fakultet fra vidt forskellige uddannelser og niveauer deltaget i et forløb af workshops med hver workshop baseret på hver sin effectuation-inspirerede metode: Fugle i Luften, Patchwork/Network og Effectual Cycle. Forløbet skal forberede de studerende; klæde dem på til at styre projektet og få dem til at tænke og anvende innovationsmetoder i deres projekter. Der fokuseres gennemgående på fire ting: 1) de studerendes eksisterende og ønskede kompetencer, 2) kommunikation og interaktion mellem parterne, 3) gruppe/team- og netværksdannelse samt 4) refleksion og læring i processen.

Forløbet introducerer således nogle metoder til, hvordan studerende kan tage initiativ og ansvar i forhold til at etablere en relation med en ekstern partner og skabe fundamentet for et godt projekt, hvor fagligheden ikke kun sættes i spil i forhold til praksis, men også bruges til at forsøge at skabe forandring eller fornyelse. Dermed kan det projektorienterede forløb give de første erfaringer med et såkaldt entreprenant mindset.

Det er vigtigt at understrege at målet med det forberedende forløb ikke nødvendigvis handlede om at gøre studerende til iværksættere af egen virksomhed. Målet var at løfte fagligheden og få sat den i spil med en ekstern partner gennem en styrkelse af entreprenørielle kompetencer, samt at studerende fik afklaret deres evner og motivation i forhold til et kommende projektorienteret forløb.

Det er også vigtigt at understrege, at projektet ikke har haft som mål at finde en specifik partner til den studerende til det efterfølgende projektorienteret forløb. Det er stadig den enkelte studerendes opgave, fordi det er en vigtig del af læringsprocessen, men det kan selvfølgelig tænkes, at de studerende møder en kommende partner inden for rammerne af det netværk de møder i forløbet.

Resultater

20 studerende fra vidt forskellige uddannelser og fra forskellige lande startede på forløbet. Det var altså en gruppe præget af diversitet. Omtrent halvdelen gennemførte, omend afslutningen af forløbet krævede noget individuel tilpasning på grund af tidspres og eksamener, og af dem var størstedelen del af et efterfølgende projektorienteret forløb. Michael Kristiansson gennemførte i løbet af de studerendes projektorienterede forløb på det følgende semester kvalitative interviews med 3 studerende. Her fremhævede de deltagende studerende selv, at de havde fået redskaber til projektstyring, håndtering af det uventede, samskabelse og forberedelse af projekter i det hele taget. Derudover øgede det deres opmærksomhed på muligheden for at samarbejde med mindre virksomheder og andre organisationer end de velkendte offentlige institutioner og udfordrede dem på deres eget syn på ens faglighed og kompetencer samt forhåndsopfattelse af det projektorienterede forløb.

Som opfølgning på forløbet har vi fremstillet en vejviser (pocket guide), der skal være retningsgivende og understøtte processen. Bag kurset, pocket guiden og de tre metoder ligger et teoretisk fundament, som beskrives i forbindelse med introduktion til hver af de tre metoder. Til metoderne er skrevet instruktionerne, der bevidst ikke kræver den store forudgående faglige eller teoretiske viden. Vi håber således, at teksten her, metode-beskrivelserne og pocketguide bidrager til at man på egen hånd kan facilitere et lignende forløb. Man kan selvfølgelig supplere med andet materiale og udvikle, så det passer andre omstændigheder.

Pocket guiden kan anvendes af studerende til forberedelse af individuelle praktikforløb. Den kan også anvendes i relation til gruppeaktiviteter f.eks. grupper dannet af studerende på tværs af studier. Den kan derudover anvendes af undervisere, der ønsker at implementere kurset, som led i deres egen undervisning og vejledning. Kontakt os via innovation.sc.ku.dk hvis du vil have en version til print.

Fakta

Kursus: Sæt din faglighed i spil i projektorienterede forløb (co-curriculært workshopforløb)
Kursusansvarlig: Michael Kristiansson og Jonas Grøn
Deltagere: 20 studerende fra Københavns Universitet
Varighed: februar-juni 2018
Gæster: 3-4 erfarne forskere/undervisere, 10 iværksættere og en pitch-træner.

Projektet var støtte af Fonden for Entreprenørskab