Klaus Marius Hansen fortæller her om kurset: Digital Services Innovation.
Fagligheden bringes i spil og nye fagligheder udvikles
Kurset Digital Service Innovation er designet til studerende med forskellige uddannelsesbaggrunde og bruger “digitale services” i sundhedssektoren som det integrerende element. I løbet af kurset lærer de studerende nye færdigheder og kompetencer i relation til design af digitale services. De studerende skal anvende deres egne faglige baggrunde i et tværfagligt gruppearbejde i løbet af kurset. De forskellige fagligheder har sin fordel. F.eks. har datalogistuderende kendskab til digitale services, IT & Sundhed studerende har viden om sundhedsinformatik, studerende fra DTU Design & Innovation har viden om innovationsprocesser, og CBS-studerende har viden om virksomheder. For at håndtere de studerendes tværfaglige gruppearbejde, placeres de studerende i grupper, som er inddelt ud fra et ønske om at balancere uddannelsesbaggrund, institutionel baggrund og læringsstil. Det kan dog skabe udfordringer.
”Vi forsøger derfor at have studerende med en teknisk og en ikke-teknisk baggrund i hver gruppe. Vores erfaringer viser, at det især er vigtigt, at der er en passende balance af uddannelsesbaggrunde repræsenteret i de enkelte grupper”, fortæller Klaus Marius Hansen.
Kurset indeholder oplæg om metoder (f.eks. designinterventioner) og problemdomænet (f.eks. digitale services i sundhedssektoren). At innovere og være entreprenøriel er nogle af de kompetencer, de studerende forventes at opnå efter at have gennemført kurset. Det digitale serviceinnovationsprojekt, som de studerende udvikler, er afgørende for at opnå disse kompetencemål. Projektet danner også grundlag for den skriftlige rapport og den mundtlige eksamen, der bruges i vurderingen.
Casesamarbejder med virksomheder er omdrejningspunktet
På kurset arbejder de studerende med cases, som er defineret af organisationer eller virksomheder, der formulerer et problem, som kan undersøges og understøttes via digitale services. Når de studerende får en case, skal de først analysere problemet, dernæst designe mulige løsninger og endelig evaluere disse – i en proces, hvor de inddrager interessenter og slutbrugere.
I alt har syv organisationer eller virksomheder været involveret i tre kurser i Digital Services Innovation. Eksempelvis bad Dansk Selskab for Almen Medicin en gruppe studerende om at understøtte palliativ pleje med smartphone apps. Når grupperne arbejder med casen, modtager de mentorvejledning undervejs, og grupperne præsenterer løbende deres projekter i plenum, hvor de modtager feedback.
En iterativ tilgang til innovation udfordrer de studerende
”Innovationstilgangen kan bedst beskrives som en prototyping-proces, hvor der udarbejdes en række prototyper af digitale services. For at gøre dette anvender vi en blanding af teknikker, herunder etnografisk feltarbejde, brugerinddragelse, design interventioner, papir-prototyping, funktionelle prototyper og forretningsmodeller”, fortæller Klaus Marius Hansen.
På kurset Digital Service Innovation vælges en iterativ/spiral tilgang til innovation, frem for en klar divergent/konvergent tilgang, som repræsenteret ved f.eks. Herzberg eller Double Diamond procesmodellen. I projekterne bevæger de studerende sig hurtigt igennem en række designcyklusser, hvor de udforsker forskellige aspekter af deres projekt. Denne tilgang udfordrer de studerendes evne til hurtigt at skifte mellem divergerende og konvergerende tænkemåder.
Klaus Marius Hansen forklarer: ”En designcyklus kræver, at de studerende er i stand til at indsnævre, hvad de ønsker at udforske i løbet af en cyklus (konvergent tænkning), planlægge og gennemføre en kort undersøgelse/intervention (f.eks. internetsøgninger, interviewe en bruger, udføre et designeksperiment), og udforske hvordan udfaldet påvirker deres design (divergent tænkning). Vores erfaringer viser, at mange studerende, især tidligt i projekterne, finder det vanskeligt at (og de er måske endda nervøse omkring at) konvergere deres projekter.”