Read more Plus Minus My favourites OmVærktøjskassen til innovation og entreprenørskab i undervisningen Favourite Download pdf-file Facebook

Q&A Q & A med Lars Kayser

Lars Kayser

Lektor, IFSV, SUND, KU

“Innovationsforløbet på HealthZup er baseret på etnografi- og casemetodik samt senere prototyping. Der er således tale om velkendte undervisningsformer, der ligesom på mange andre kurser kombineres i forløbet, så grundlæggende er der ikke nogen ny didaktisk udfordring, men tale om at nogle undervisere skal have et tværfagligt overblik og egen erfaring og viden inden for innovationsområdet. ”

Lars fortæller her om kurset: HealthZup

Innovative løsninger på sundhedsområdet

På kurset HealthZup bliver studerende fra dels medicin og dels It og Sundhed introduceret til innovationsprocesser inden for sundhedsområdet. Innovationsmodellen følger principperne fra BioX/Bio Design fra Stanford Universitet. Denne tilgang er tilpasset kurset HealthZup og kulturen på KU, hvor støtte fra Fonden for Entreprenørskab har hjulpet med at udvikle innovationsmodellen henblik på at fungere i en europæisk sammenhæng og inden for et mere health care design orienteret forløb.

I løbet af kurset inddrager de studerende deres grundfaglighed i forhold til hinanden med fokus på viden om sygdomme, teknologi, innovation, organisation og brugergrænseflader samt epidemiologi. Kurset er opbygget efter en innovationsmodel der indebærer:

  1. identifikation
  2. innovation
  3. implementering

– hvor faglighederne har grundlæggende betydning for at forstå området. Undervejs arbejder de studerende med etnografiske metoder for at forstå de behov, der skal findes løsninger på.

Fokus på den praktiske erfaring og viden fra omverdenen

På kurset anvendes forelæsere i gennemsnit 3 timer pr. uge med baggrund fra omverdenen. Mange af dem er derfor ikke universitetstilknyttede længere. Der er også udvalgt undervisningsassistenter med praktisk erfaring og viden inden for parallelle områder som fx prototyping.

De studerende har desuden en tilknytning til felten, hvor de laver etnografisk observation. Lars Kayser forklarer; ” de studerende er inddelt i teams som hver især er tilknyttet en hospitalsafdeling, hvor de foretager observationer. Først observerer de studerende en hel uge og herefter vender de flere gange tilbage i felten for at validere deres indtryk og de løsninger de arbejder med.”.

Gruppedynamik, logbøger og portfolie

På kurset introduceres de studerende til teori om teams og temadynamik ved en 4 timers seance med ekstern professionel konsulent med stor erfaring inden for området samt sundhedsvidenskabelig baggrund. Ud fra en såkaldt JTI-profil sammensættes teams, hvor der bruges tid på at de studerende afstemmer egen vision samt styrke, svagheder og diskuterer strategi.

De studerende lærer også at acceptere hinandens forskelligheder og finde styrken over tid i deres diversitet. Processen understøttes med krav om ugentlig personlig logbog, der indgår i en portfolie, som er en del af eksamensgrundlaget. Det faglige mål er sat ud fra hele modellen og forløbet og der er derfor fra starten en fuld alignment. Der indgår en personlig refleksion, en grupperapport og et prototypeprodukt, som et fælles portfolioresultat, der eksamineres i mundtligt. Karakteren gives både ud fra de tre produkter og den mundtlige fremstilling og forståelse. For de medicinstuderende inkluderes også en selvstændig litteraturgennemgang omkring evidensgrundlag for at sikre en ekstra faglig dimension for disse.

Vis alle Q&A